Blog
0

Kandidat til at blive folketingskandidat.

4-007
Jeg var opstillet til Europaparlamentet i foråret, hvor jeg fik 10412 personlige stemmer. Efter en lang sommer med overvejelser om min rolle i politik har jeg besluttet, at jeg har appetit og mod på mere. Jeg mener, at jeg kan gøre en forskel som Folketingskandidat og som medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Jeg vil gerne have mulighed for direkte at gøre en forskel. Jeg vil fremtidssikre Danmark og sørge for at vi husker at vi er en del af verden omkring os. Vores rettigheder skal beskyttes online, digitalt og uanset hvem vi elsker, hvad vi tror på eller hvordan vi ser ud.

Hvem er jeg?
34 år gammel. Boet på Vesterbro siden 2005 med 5 år i Frankrig og UK. Jurist fra 2005 i Udenrigsministeriet. Har været udsendt på ambassaden i London i 3 år og læst på den franske administrationsskole i halvandet år. Se mere på hvem er jeg.

Hvad vil jeg kæmpe for i Folketinget?

Et digitalt Danmark. Et åbent og frit internet. Ingen masseovervågning.
Et skarpt fokus på digitale rettigheder og at vi tænker nyt når vi tænker digitalt. Ikke bare sættes strøm til papir. Samfundet forandres og vi skal investere i fremtiden, ikke i fortiden, men reguleringen har ikke fuldt med. Digitale rettigheder er vore dages frihedsrettigheder. Fordi masseovervågning er teknisk muligt betyder det ikke, at det skal accepteres. Den grundlæggende rettighed til et privatliv skal beskyttes. Bedre kontrol med efterretningstjenesterne og deres samarbejde med andre landes efterretningstjenester.

Digitalisering og internettet giver muligheder for åbenhed, innovation og vækst. Vi skal i front på forskning, udvikling og digitale forretningsmuligheder. Internetøkonomiens enorme potentiale skal udnyttes. Vi kan dele og forbruge på nye måder. Deleøkonomien giver mulighed for nytænkning og mindre ressourceforbrug. Men også risiko for manglende moms og skat, urimelige arbejdsforhold, og usikre forbrugerrettigheder . Vi skal tage vores nye verden alvorligt. Derfor skal vi regulere, men ikke forbyde.

Ligestilling og lige rettigheder for alle. Uanset hvem vi er og hvem vi elsker.
Lige rettigheder uanset hvem vi elsker, hvordan vi er, som person, familie eller hvilken baggrund vi har. Andre valg end flertallets skal være mulige, accepterede og gives lige rettigheder. Vi gør forsat forskel både privat og i arbejdssituationer. Vi skal sikre lige muligheder for alle. Barsel er ikke kun familiepolitik, men ligestilling og arbejdsmarkedspolitik. Mere lige fordeling af barsel mellem forældrene er godt for alle. Vigtigere end lidt færre fridage til os alle eller mindre barsel til mødrene. Der skal stilles ens krav og gives lige rettigheder til os alle. Debatten om “danskhed” gør ondt og skræmmer. Hvor går grænsen? Hvor ens skal vi være. Fokus på muslimer, pakistanere, somaliere eller jøder gør os blinde for de reelle problemer i stedet for at takle dem. Kriminalitet, sociale problemer og social tvang afhænger ikke af hudfarve, etnicitet eller religion.

Danmark er en del af verden og mere end nogensinde hører vi til i Europa
De fleste udfordringer, som vi står overfor i dag kan kun reelt løses på europæisk niveau. Vejen til en bæredygtig og sikrere verden går gennem EU. Flygtninge som drukner i Middelhavet eller som smugles til Danmark på vej til Sverige. Dem hjælper vi gennem et ansvarligt EU, hvor vi solidarisk finder en fælles løsning. Bæredygtig grøn transport kræver krav til investeringer og til reel konkurrence, ikke bare i Danmark men på tværs af Europa. Energi baseret på vedvarende energi i Europa kræver ambitioner, samarbejde og forbindelser på tværs af EU. Den regulering som besluttes ”nede i EU” har Folketinget været med til at beslutte gennem regeringen. Derfor vil jeg sikre mere styr på hvad vi giver regeringen mandat til at beslutte med de andre EU lande på vores alles vegne.

Hvor lang tid medlem og hvorfor Radikale Venstre?
Jeg meldte mig ind i det Radikale Venstre i 2012, da jeg vendte tilbage til Danmark. Jeg ville være med til at udvikle politikken og deltage. For mig er det vigtigt, at Radikale Venstre er et parti, som jeg kan stole på, særligt hvordan vi behandler andre mennesker. Menneskerettigheder og udlændingedebatten har været nøglepunkterne i mit valg af politisk parti. Et parti, hvor det økonomiske er et redskab til at løfte det sociale og det grønne. Siden 2013 har jeg deltaget jævnligt i Radikale Venstres Hovedbestyrelse. Her debatterer og udfordrer vi hinanden og vores folketingsmedlemmer. Min tid i Hovedbestyrelsen har lært mig en masse om forhandlingerne bag facaden, de aktive Radikale og Radikale Venstre som parti. Jeg er blevet bekræftet i mit valg af parti, også når det kræver kompromiser at sidde i regering. Uanset så gennemfører vi bedre Radikal politik i regering end i opposition.

Valgkamp II: erfaring, digital og med dig

Valgkampen er allerede startet. Valgkampen til Europaparlamentet gav mig stor erfaring med at køre en kampagne, med at inspirere frivillige, få kontakt til medier og lave valgarrangementer. En effektiv kampagne kræver en kampagneleder og -gruppe på 5-10 personer, men ikke 50-100. Jeg vil kunne trække på mange af de personer, som hjalp under min EP-kampagne i foråret.

Jeg fik stor synlighed og meget direkte dialog gennem min hjemmeside, blog og sociale medier. Jeg vil fortsætte med at være stærkt tilstede på digitalt. Det kræver mere end at lave opslag på Facebook, og mere end en visitkorthjemmeside. Man kan målrette bedre, men komme i dialog med folk på samme måde som på gaden eller i døren. Dialogen – det er det vigtige for mig som politiker.

Fysisk tilstedeværelse er vigtig. Jeg ved, at eksempelvis plakater virker. Særligt med klare budskabet. Derfor vil jeg gøre en særlig indsats med plakater. Desuden kan jeg lide at komme ud og tale med folk og vil derfor gerne være fysisk tilstede. I byrummet, ude for at ringe på døre, hjemme hos dig og til lokale arrangementer.

En vigtig valgkamp står foran os
I valgkampen står vi overfor en kæmpe udfordring, som det lille regeringsparti. Men vi skal ud og vinde valget. Vi skal sikre de projekter vi måtte tilsidesætte på grund af den økonomiske krise og de økonomiske tømmermænd efter den forrige regering. Vi skal sikre retten til at være forskellige i et åbent samfund åbent mod verden. Jeg vil deltage aktivt og tror på jeg kan gøre en forskel som folketingskandidat – og som medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Jeg håber du vil give mig din støtte. Valgkampen er i gang.

1

Borgermøde: Enghave Brygge. Kæmp for en åben og levende havn.

14011212704_fde3ebe14c_z

Der har været Teknik- og Miljøudvalgsmøde møde i dag. Radikale Venstres Mette Annelie Rasmussen har kæmpet for at få behandling af lokalplanforslag for Enghave Brygge udsat!

Men møderne er lukkede, så vi kan kun håbe det lykkedes, men udsættelse sikrer ingenting. Vi skal have ændret planerne

Hvornår: Tirsdag den 4. nov. 2014 kl. 18.30 – 20.30

Hvor: Københavns Roklub, Tømmergravsgade 13, 2450 SV

Er Enghave Brygge projektet miljømæssigt forsvarligt?
• Er borgerne blevethørt?
• Findes der alternativer?
• Bliver Enghave Brygge et rekreativt område?
• Skal sidste del af havnen kun være boligbyggeri?

Mød op og deltag i debatten. Det er snart sidste chance for at får politikerne i tale. Sidste chance for rekreative områder, rosport, husbådmiljø m.m. Giv klar besked. Opfyldning i havnen for luksus boligbyggeri skal gives det røde lys.

Se f.eks. skyggeanimationerne lavet af Husbådeforeningen Skibbroen:

Jeg håber Frank Jensen og Morten Kabell vil lytte til de utroligt mange indsigelser mod projektet. Vi vil ikke have et nyt Kalvebodbrygge. Ikke en ny betonørken uden liv.

Vesterbro er det område i byen med færrest rekreative områder, og her er en oplagt mulighed for at gøre noget ved det. Mulighed for at tænke nyt.

Det virker til Socialdemokraterne på Rådhuset er låst fast i en for os ukendt aftale. I hvert fald lægger byggeprojektet slet ikke op til alternativer. Det her projekt eller ingenting. Det lægger slet ikke op til, at Enghave Brygge skal blive et samlende sted. Et grønt og blåt rekreativt område for alle.

Det er havnen og offentlige pladser, der giver liv og gode boliger. Ikke golde luksus boliger. Vi har brug for en by for os alle. Med boliger der løfter os fra bunden.

Jeg forstår slet ikke hvordan Morten Kabell og hans bagland kan acceptere dette. Ødelægge byen for at bygge luksuslejligheder på havnen. Hvordan er dét blevet Enhedslistens politik. Uden tilstrækkeligt med almene boliger. Hvor skal de billige boliger ligge hvis ikke vi begynder at stille krav til investorer? Hvordan kan Enhedslisten acceptere, at brokvartererne gøres utilgængelige for folk uden formue og med en almindelig løn?

Hvad mener du? Kom den 4. november og sig din mening.

Program

18:30 – 19:20 Præsentationer

Velkomst ved Niels Holmquist
Vilkår for rosporten i Sydhavnen nu og i fremtiden
Niels Holmquist, formand for Københavns Roklub.
Resumé af indsigelser til VVM Enghave Brygge
Susanne Bro, Havnelauget
Vilkår for husbådene nu og i fremtiden
Jesper Frølund Hansen, Husbådeforeningen Skibbroen
Byplanlægning og VVM Enghave Brygge
Peter Vogelius, by- og socialgeograf
Et grønt København med en reel byplanlægning
Knud Erik Hansen, formand for Miljønetværket i SF

19:30 – 20:30 Diskussion med debatpanel:

Indbudte politikere fra Teknik- og Miljøudvalget og eksperter.

Ordstyrer Jakob Lange, formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse

Arrangører: Bådforeningen Broen Frederiksholmsløbet, Bryggebladet, Havnelauget, Husbådeforeningen Skibbroen, Københavns Roklub, Radikale Venstre på Vesterbro, Valby og Kgs. Enghave, Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe.

Se og del invitationen Borgermøde – Enghave Brygge – 4. Nov. her

0

Velkommen til Danmark. Gamle cykler til flygtninge.

15508938825_b4e00b2cc6_z
Jakob Willer var på efterårsferie med sin datter på Samsø, og cyklede forbi asylcenteret, hvor der bor 200 personer. De talte med folkene, som var ankommet til centeret, og de ville rigtigt gerne kunne cykle. Der er 150 voksne og børn, som mangler en cykel.

Et par tweets senere, og der var en plan for transporten. Brødrene Kjeldahl på Samsø havde lovet at sørge for transporten.

Nu mangler vi bare cyklerne og et sted at stille dem.

Kan du hjælpe med at give nogen en cyklende start på livet i Danmark! Skriv mig en mail på cykel@karenmelchior.eu eller en besked nedenfor.

******* Update ********
17. oktober kl 1029
Vi tager imod cykler fra søndag kl. 13 inde ved Kulturhuset Indre By. Charlotte Ammundsens Plads 3.
**********************

1

Ugentlige markedspladser i København

433430286_83ded394cf_z

I Frankrig og i Belgien er der markeder i byerne. Men det er ikke hver dag det samme sted. På nogle pladser er det en gang om ugen andre er det måske to. Så rykker en karavane ind af vogne og boder. Stiller op og retter an. Tilbyder deres varer indtil torvet lukker igen først på eftermiddagen. Eller først på aftenen afhængigt af om det er et formiddags eller eftermiddagsmarked.

Man genfinder hver uge den samme brød- og kagebod, grøntsagsmand, krydderi- og olivenmand, fiskedame, og så videre. De kommer igen uge efter uge, men har et job hver dag fordi de slår facaden op på en ny plads hver dag. Det er frugtavleren eller landmanden kommer ind en gang imellem med gårdbutikken. Det kan også være små landbrug som kommer ind hvis de har overskud af det ene eller det andet.

Torvehallerne er super succes i København. Delikatessebutikker, specialbutikker, kaffebiks, teforretning, restauranter og cafeer. Men der er ikke meget markedsplads over deres stål og glas facader.

Jeg savner at gå forbi et marked og kunne købe ind der. Cykle hen for at købe ind fordi det er NU og ikke i morgen eller overmorgen. Få indkøbsmuligheder, som er bare lidt mere spændende end hvad vores duopol af supermarkedskæder kan tilbyde.

Jeg ville gerne have markeder, som er et alternativ til supermarkederne og ikke til delikatessebutikkerne. Hvor den lille forhandler eller producent har mulighed for at være med. Hvor der er kortere fra engros til forbruger. Hvor vi kan gå ned og købe 3 kg blommer billigt, når det er sæson og markedet har 5 minutter i lukketid.

Man har prøvet at lave “multi-kulturelt” marked ved Nørrebro station (under vilde protester fra DF) og Københavns Ejendomme / Kødbyen under Københavns Kommune udbyder nu parkeringspladsen i Kødbyen til et ugentligt marked.

Kunne vi ikke prøve med de ugentlige markeder? Tirsdag ved Nørrebro station, Onsdag på Genforeningspladsen, Torsdag på Gunnar Nu Hansens Plads, Fredag på Rådhuspladsen, Lørdag på Toftegårdsplads og Søndag på xxxx.

Kom selv med flere forslag til steder. Det kunne være så godt og bringe liv til områder hvor der enten ikke er butikker eller butiksdøden har hærget. Kræver en indsats fra kommunen til organisering og oprydning, men jeg tror det kunne blive så godt.

5

Øge genbrug? Gør det nemt!

15486042396_4eaafb8748_z

Cirkulær økonomi, grøn vækst, affald som ressource – er dele af de politiske sloganer de sidste par år. Hvis vi vil have vækst, som ikke belaster miljøet, skal vi til at tænke smartere og bruge mindre end vi gør idag. Vi smider for meget ud. Vi bruger for meget. Vi spilder for meget. Men hvis vi skal ændre det bliver vi nødt til at gøre det nemmere!

I Danmark biilder vi os tit ind at vi er grønnnere og mere miljørigtige end vi er. Genbrug ligger på sølle 22% og vi et af de mest affaldsproducerende lande i Europa.

Hvis man gerne vil genbruge ressourcerne i det vi smider ud i stedet for at brænde det, hvordan gør man?

Jeg bor i en 3. sals lejlighed på Vesterbro i København. I København har vi nu fået genbrug for metal, hård plast, elektronik, pap, papir, glas og gamle batterier. Alle disse forskellige ressourcer skal for at blive genbrugt lægges direkte ned i deres containere. Det vil sige, at jeg enten skal bære hvert enkelt stykke affaldsressource ned i hånden eller lægge dem i en pose, æske eller andet som så smides ud eller bæres op igen.

Jeg køber ikke så meget emballage, at jeg har til at transportere mit genbrug. Og jeg er doven nok til ikke at gide gå to gange op og ned mere end højst nødvendig. Det vil sige at mit genbrug hober sig op indtil jeg går ned med det hver anden eller tredje måned.

15510732261_a9ff29aed4_z

Det generer mig ikke så meget, men sådan er det ikke alle der har det. Desuden, selvom mit køkken for København er et pænt stort køkken, er det stadig svært at finde plads til alle genbrugsbeholderne. Jeg er stædig, når det gælder genbrug og flyttede ind i lejligheden med en der var endnu mere. Endelig har jeg ingen børn til at rode tingene ud af kasser eller skabe affald. Derfor har jeg et fint system sat op og går ned med tingene mens jeg kun brokker mig lidt.

Uanset om dem jeg kender på Twitter siger det ikke er noget problem for dem. Så ser jeg hjemme hos mine venner, og familie, at folk ikke genbruger alt det der kan genbruges. Jeg ser i affaldscontainerne at pap, plast, dåser og glas ryger ned til affald og ikke til genbrug.

15320541248_332ebe19d9_z

I 2012 blev 28 pct. af husholdningsaffaldet genanvendt i Københavns Kommune. Målet er at nå 45 pct. i 2018. Københavns kommune har lavet et samarbejde med IKEA om at udvikle genbrugssorteringsmøbler. De har farvekodet de forskellige typer genbrug. Det skriver miljøsagsbehandlerne i kommunen.

Men 45 pct. virker uambitiøst, hvis vi vil have en cirkulær økonomi, og vi skal op på 50 pct i hele Danmark for at leve op til de mål, som vi har fastsat i EU.

I Bruxelles og i London, var genbrug meget nemmere. Man fik/købte 2 forskellige slags affaldssække. Den ene til affald, den anden til genbrug. Alt genbrug – metal, hård plast, elektronik, pap, papir og glas – kom i samme pose. Røg ud på gaden (Bruxelles) eller i ejendommens container (London).

Det betød, at jeg slap for at have 6 forskellige beholdere i mit køkken og kunne nøjes med 2. Det betød, at jeg ikke skulle op og ned med beholdere til genbrug, men kunne nøjes at gå ned med genbrug og så komme videre med min dag. I 2012/13 genbrugte man i London  36% fra husholdningerne. 8% mere end i København.

Hvorfor skal vi som borgere kæmpe med at genbruge i København? Kunne vi ikke gøre det nemt? Lad affaldssorteringen foregå centralt. Så er jeg sikker på vi meget hurtigere kunne blive meget bedre til at sortere ressourcer ud til genbrug i stedet for at sende det til forbrændningen. Lad os droppe illusionen. Droppe selvpineriet. Gør det nemmere at genbruge og lad os blive så grønne, som vi tror vi er.