Blog
0

Kemikalierne ud af tøjet! Demo i julehandlen.

10253751_10153024189645555_7326834027912965600_n

“Det er på EU-niveau, at lovgivningen bliver lavet på det her område. Det er der, vi regulerer kemikalierne”

Kirsten Brosbøll, Miljøminister

“Vi kan ikke vente mere på politikerne der siger at vi skal vente på en løsning fra EU. Vi kan ligeså godt starte i Danmark med at sørge for at vi kan tage det tøj på vi køber i de danske butikker, uden at det nødvendigvis skal vaskes før det kan bruges. Det her er producenterne og butikkernes ansvar.”

Vega Hultén-Pein, Initiativtager, 12 år.

Vega var initiativtager til en demonstration i dag, hvor hun havde inviteret mig med for at tale. Du kan følge med i hendes videre arbejde og om kemikalierne i vores tøj på Facebook siden Kemi ud af tøjet nu.

Miljøstyrelsen oplyser, der bruges et halvt til et helt kilo kemikalier til at producere en t-shirt. Og der kan sidde rester tilbage når tøjet lander i butikken.

Greenpeace lavede i januar 2014 en undersøgelse af hvor mange kemikalier, der er i tøj fra mærker, som du også kan købe i danske butikker.

Nonylphenol ethoxylates (NPEs) var også et af de stoffer, som Greenpeace testede 82 stykker børnetøj for og fandt i 50 af dem. Testen blev offentliggjort i midten af januar i rapporten ”A little Story about the Monsters in Your Closet”. NPE, som bliver til Nonylphenoler i naturen, opsamles i organismer og er hormonforstyrrende. Når det findes i tøjet betyder det, at det er blevet udledt i naturen under produktionen og sandsynligvis ender i din og min mad. Udover det skader dyrerene undervejs.

“Det har store konsekvenser for miljøet. Både for de lokale vandmiljøer, hvor tøjet bliver produceret, og for vandløb og søer herhjemme, som stofferne bliver udledt til, når tøjet de første gange bliver vasket, og hvorfra de bliver bragt videre i fødekæden. Testen fra Greenpeace understreger, at det er en god idé at vælge blomstermærket tøj, hvis man som forbruger ønsker at tage hensyn til både miljø og sundhed”, sagde Mogens Stibolt, mens han arbejde hos Miljømærkning Danmark / Ecolabelling Denmark. (Nu arbejder han for Bestseller, håber det betyder mere fokus på miljø hos (d)et af de største danske tøjmærker.

Vega skriver på Facebook: Er det her virkeligt hvad vi vil have?! At vi bliver nødt til at sætte mærker på det tøj som rent faktisk er miljøvenligt i stedet for at sætte mærker på det tøj som ikke er?

Det var den indignation, som fik hende, med lidt hjælp fra hendes socialemediekyndige bonus-far, til at arrangere den demonstration for, at vi skulle gøre noget ved tøjet i de danske butikker sådan, at man ikke skal frygte at tage det på.

Jeg er enig med minister Brosbøll, at det er gennem EU vi finder løsningen. Men det betyder ikke at vi ikke skal lægge pres på vores firmaer og holde øje med hvad vi selv køber.

- Se efter EU’s Blomstermærket eller det nordiske Svanemærke (Danmark kom først med i det nordiske i 1997 men var allerede med i EU’s siden 1992) når du køber tøj.

- Still krav til dine butikker og kæder.

- Køb Fairtrade og naturvenligt. Se f.eks. Peopletree

- Køb mindre nyt tøj. Gå i genbrug eller byt med dine venner i stedet.

- Stem på politikere som vil stille krav til tekstilindustrien.

Fordi. Det kan ikke være rigtigt at vi skal være bange for at tage vores tøj på. Fordi. Det kan ikke være rigtigt at tøjindustrien ødelægger natur og mennesker. Fordi. Vores tøj ikke skal gøre os syge.

Når du køber tøj, så er Miljøstyrelsens råd:
- Vask alt nyt tøj, sengetøj og håndklæder, inden du tager det i brug
- Køb tøj og tekstiler med de officielle miljømærker, Blomsten og Svanen. På den måde tager du hensyn til miljøet. Du kan også vælge tøj der er mærket med Oeko-Tex
- Køb tøj uden PVC-tryk, der ofte er blødgjort med ftalater. Spørg i forretningen, hvis du er i tvivl
- Undgå tøj, der er behandlet med bakteriedræbende midler. Kig efter, om tøjet er mærket som f.eks. bakteriedræbende, antibakterielt eller lugtfrit

0

Et jule-mad-eventy: Foie gras uden tvang.

175801399_7669a4d112_z

Kan man producere foie gras uden tvang? Jeg lyttede med forbløffelse til Poultry Slam om foie gras produktion i Spanien uden nogen form for tvang eller endda hegn.

Foie gras er en stærk kontroversiel fødevare på grund af produktionsmetoden, hvor gæs og ænder fodres gennem en metal eller plastiktube sådan at deres lever vokser til 1/10 af deres vægt og er 6 gange større end den ellers ville være.

Danske restauranter og delikatessebutikker har de sidste år holdt op med at servere eller sælge foie gras på grund af afsløringer af dyremishandling hos flere producenter og kampagner fra dyrerettighedsorganisationer som Viva og Anima. (Hvilket har fået en enkelt debattør i blækhuset.)

Andre mener, at en velkørt produktionen af foie gras ikke udsætter ænderne for mere end hvad anden dyreproduktion udsætter deres dyr for og på grund af kvalitetskrav til leveren nogle gange bedre. Leveren kan vokse sig så stor på grund af ændernes natur som trækfugle, der har brug for energi til den lange rejse.

Hos Sousa & Labourdette – foie gras producenten i Spanien – udnytter man denne naturlige opbygning af en fed lever til brug for trækket inden vinteren. Men for at gæssene begynder at spise så meget, oliven, græs, frø og agern, som nødvendigt for at opbygge leveren skal de tro på at de snart skal ud på træk. De må ikke tro de er tamme dyr. Det betyder at gæssene ikke må holdes bag hegn, hvorfor rævene snupper en del inden de bliver store nok til at klare sig. Det betyder, at de må ikke fodres, men tro de selv finder maden.

This American Life Dan Barber journalisten i Poultry Slam historien om foie gras er ikke kun journalist, men også restaurantejer og har en lille gård som del af restauranten. Han blev inspireret af besøget hos Eduardo Sousa til at lave en TED talk om det, og til at forsøge at opdrætte gæs til foie gras, men antallet af gæs, som døde af kulde, blev taget af coyoter, og gæssene var blevet avlet til ikke længere at udruge deres æg, men lod dem ligge kolde. I radioprogrammet endte Dan Barber, at overveje om fodringen med tube af gæs, som var blevet fremavlet til at være tamme og ikke længere kunne klare sig som vilde gæs måske ikke var så slemt igen hvis man sammenlignede det med tabstallet ved den naturlige produktion, hvis man, som Dan gjorde, forsøgte at overføre det til USA.

Et lille tvist til eventyret om foie gras uden tvang er at produktionen startede i 1812, da Eduardo Sousas bedstefar Don Martin flyttede til Spanien fra Danmark og opdagede at gården lå lige nedenunder gæssenes trækrute og nogle gæs standsede og blev på gården.

Jeg ved ikke om jeg tør tro på eventyret om foie gras uden tvang udbredt til mere end en enkelt gård i Spanien, men jeg ved, at hvis jeg skal spise foie gras så skal det være fra sådan en gård. Det kan godt være, at produktionen af foie gras ikke er værre for fuglene end anden dyreproduktion, men jeg ved, at mit liv meget nemt kan leves uden at spise foie gras.

0

Folketingskandidat i Horsens. Glæder mig. Vil du være med?

 

IMG_0884.JPGSå tør jeg sige og begynde at handle på det fordi nu er det virkeligt. De Radikale medlemmer af Horsens kredsen har valgt mig som deres Folketingskandidat.

Jeg er vildt glad for at de har tør binde an med mig selv om jeg ikke er fra regionen. Med deres hjælp kan det være en styrke som politiker at være funderet både, der hvor jeg er vokset op, og der hvor jeg skal tale for folk. Både at kende Hovedstaden og en af vores store regionale byer. Vi kan se på Sjælland, at tiltrækningskraften af de store byer kan være ødelæggende for resten af landet hvis ikke vi passer på. Det skal være arbejde, skole, uddannelse og liv – også udenfor København og Aarhus.

Jeg glæder mig til at se på hvordan vi kan bruger internettet og de digitale muligheder til at forandre vores samfund, bruge vores ressourcer bedre og finde løsningerne på “uløselige” problemer. Jeg glæder mig til at fortsætte kampen for et åbent og frit internet. Jeg glæder mig til at kæmpe for dine rettigheder også når du er på nettet.

Danmark er i EU og Folketinget er med til at bestemme i EU. Hvis de gider tage det alvorligt. Vi skal huske at tænke omverden ind i udvikling af politik og nye ideer. Gennem samarbejdet i EU kan vi sikre et stærkere, mere bæredygtigt og grønnere Danmark. Den interesse for og viden jeg har om EU håber jeg at kunne få lov til at bringe med ind i national politik.

Jeg glæder mig til at skulle føre valgkamp med de andre Radikale kandidater og alle de Radikale medlemmer. Det er et vigtigt Folketingsvalg vi står overfor. Vi har vist evnen til at skabe resultater. Men det har også krævet kompromiser. Valget nu er vigtigere end i 2011. Hvis vi taber denne gang bliver det sortere og mørkere end det var før. Derfor har vi brug for alle mand på dæk.

Håber du vil være med. Både i valgkampen og i partiet. Man behøver ikke være 100% enig med partilinjen, men bare have lyst til at være med til at forme den og vælge hvem, der skal repræsentere partiet.

Tak til Radikale i Horsens. Glæder mig til at møde resten af både Horsens og resten af Storkredsen (Østjylland)

0

Skamfering af Vigerslev Alle II

.IMG_0780.JPG

Så har Københavns Kommune fået sat et skilt op. Håber de er sikre på at det er de de er i gang med fordi træer kan ikke genplantes så nemt som en blå streg kan males.

IMG_0761-0.JPG

>> Københavns kommune måtte ud 3 gange for at male en blå streg på vejen i forbindelse med renoveringen af Istedgade. Håber ikke det er ligeså svært for dem at slå en streg…

Åbenbart fælder de træer og genplanter dem for at sikre bedre udsyn i krydsene, i forberedelse af Carlsbergbyen. Jeg ved ikke hvorfor der er behov for bedre synlighed ned til togspor eller på tværs af banegraven. Så kønne er hverken vores røde mustenshuse eller den gule murstensvæg ikke.

Men der er måske så meget som jeg ikke forstår. Måske Banedanmark, som entreprenør, kan forklare det hvis man ringer til dem på 82349291. DSB siger, tak, vi kan kontakte Banedk via banedanmark@bane.dk. Så det er en anden mulighed.

Københavns kommune og Carslbergbyen burde også kunne give nogle svar. Men helt ærligt. Kunne I ikke bare give bedre information fra start.

>> og lade være med at fælde vores træer.

IMG_0711.JPG

1

Manu Sareen bør selv invitere asylansøgere hjem at bo. Danmark bør tage imod asylansøgere. Hvordan kan vi ellers stille krav til nabolandene?

8309708775_c09f605233_z

“Manu Sareen bør selv invitere asylansøgere hjem at bo” på hendes blog på Berlingske løber
Pia Kjærsgaard endnu en gang med en halv sandhed, løber fra ansvaret og skyder skylden på regeringens politik at der er krige i verden.

Først blev jeg irriteret. Hvorfor stiller hun krav til Manu Sareen fordi at andre åbner op deres hjem gavmildt op? Hvorfor misrepræsenterer hun endnu engang virkeligheden? Hvorfor er Dansk Folkeparti så uvederhæftige?

Så langt så velkendt. Jeg skød irritationen fra mig. Gik på arbejde og fik travlt med at tænke på vigtige ting.

Et par dage efter kom jeg til at tænke på Dansk Folkepartis holdning til om Danmark skal tage imod folk der har brug for beskyttelse. Omkvædet plejer at lyde: “Nej, nej og nej. De skal hjælpes i nærområdet. Ikke mere plads her.”

Jeg forestiller mig Tyrkiet, Libanon, Jordan og Irak tænke, som Pia Kjærsgaard: “Danmark bør selv invitere asylansøgere hjem at bo”. Men det handler jo om mennesker. Ikke om retorik.

Problemet for øjeblikket er ikke at der er for mange flygtninge, som kommer fra Syrien. Nej det helt forfærdende er, at antallet af folk, som flygter fra Syrien er faldet dramatisk. Antallet er faldet fordi lande, som Tyrkiet har lukket sine grænser. Det betyder at børn, kvinder og gamle mennesker er fanget i et land, hvor de bor i ruinbyer. Hvor deres “regering” bomber dem med tøndebomber for at smadre bygninger og byerne. Hvor de piskes, voldtages, får hugget hænder af. I områder bliver alle anderledes tænkende eller troende dræbt. Indespærret i et land, hvor der ikke er mere mad tilbage. Indespærret i et land, hvor man skal krydse snigskytters sigtekorn for at tage sine eksamener og fastholde et håb om en fremtid.

I nabolandene tælles flygtningene ikke 1000′erne, men i 100.000′erne og 1.000.000′er. Så når de hører os sige, at vi ikke har mere plads så kunne jeg godt forstå hvis de tænker “Danmark bør selv tage imod asylansøgere, der skal have hjem at bo i”.

Vi har brug for at nabolandene åbner deres grænser igen. Syrerne mest af alt. Vi skal hjælpe nabolandene med at tage imod de mange mennesker som har brug for hjælp.

Vi skal finde en solidarisk løsning i EU, så ikke kun Tyskland, Sverige, Frankrig og UK tager imod flygtningene. Så Grækenland, Italien, Malta og Bulgarien ikke skal stå med alle asylansøgerne og lig foran deres dør fordi de ligger yderst.

Ja Manu Sareen bør selv invitere asylansøgere hjem at bo. På samme vis bør Danmark tage imod asylansøgere. Hvordan kan vi ellers stille krav til nabolandene. Hvordan kan vi ellers stille krav til resten af EU?

Danmark bør tage imod de asylansøgere som kommer hele vejen her til. Vi bør tage ordentligt imod dem. Der bliver hverken flere eller færre krige i verden af at vi opfører os ordentligt overfor vores uventede gæster. Lad os byde dem på en kop Gevalia.

Imens skal regeringerne i Europa i gang med at finde en løsning for asylansøgerne i Europa. Imens skal verdens politikere og regeringer sørge for at hjælpe nabolandene med at hjælpe flygtningene der er nået så langt. Imens skal grænserne til Syrien åbnes. Nødudgange til nabolande fra slagtehuset Syrien skal holdes åbne.

Fordi. Fordi det handler om mennesker.