Blog
7

Gæsteindlæg: Ny jernbanebro i Vigerslev. Æstetisk vartegn eller hånlig kortsigtet tænkning?

af Sanne Fejfer Olsen, medlem af Valby lokaludvalg for Radikale Venstre

Vigerslev

Fra 2016 går Banedanmark i gang med at etablere en niveaufri udfletning i Vigerslev, Valby. Det betyder, at togene kan krydse hinanden på forskellige niveauer, således skal togene ikke standse for hinanden. Der er 3 forslag til niveaufri udfletning i Vigerslev, Valby – en tunnel, en bro og en bro med spunsvæg. Desuden er der spørgsmålet om hvad der skal ske langs Grønttovet, som er industri nu, men skal udvikles til boliger.

Øresundsbanen med godstog og Sverigestrafikken skal føres over København-Ringsted banen som er ved at blive anlagt. Den nye jernbanebro anlægges lige øst for Vigerslev Allé. Station og skinnerne vil på sit højeste være 8 m over grundplan. De berørte parter er kolonihaveforeningerne vest for Vigerslev Allé station, boliger, skoler og erhverv på Høffdingsvej samt Grønttorvet.

Behov for bidrag til diskussion i Valby Lokaludvalg på tirsdag.
På tirsdag d. 11. november indsender vi igen høringssvar, da 2. høringsfrist er d. 19/11. Hvis der er kommentarer til projektet, idéer eller lign. vil det være interessant for mig at have det med til mødet på tirsdag. Høringsprocessen har været i gang af to omgange. I juni indsendte vil følgende høringssvar:
https://subsite.kk.dk/~/media/A2110740E48842ACA5A5D6CA407744B8.ashx som er godkendt af alle i udvalget. Svaret prioriterer hensyn til både støj og æstetik.

Midlertidige gener for metrobyggeriets naboer trækker overskrifter, men ingen om de permanente gener for Vigerslev.
Påfaldende at midlertidige gener for beboerne omkring metrobyggeriet trækker overskrifter, men ingen bekymrer sig om permanente gener for borgerne i Vigerslev. Boligområde omkring Marmorkirken igen og igen kan bremse et byggeri – hvor generne alt andet lige er relativt kortvarige i forhold til, at generne ved banebyggerierne i Vigerslev er livslange, i og med at beboerne – også efter at projekterne er færdige – skal leve med klodsede visuelt uskønne jernbanebroer for evigt.

Hvorfor ikke en arkitektkonkurrence for Vigerslev?
Borgerne i Vigerslev er blevet delt af diverse jernbanestrækninger. Med Ringstedbanen forsvandt boldbanerne i et kvarter, der er har brug for sport, der kan aktivere de unge. Nu kommer der en fysisk meget synlig bro. Udskriv dog en arkitektkonkurrence, gør den nye høje jernbanebro til et vartegn for Valby og tag ansvar for at Vigerslev løftes

Beskrivelse af anlægsarbejde og konsekvenserne for 3 forslag til niveaufri udfletning i Vigerslev, Valby
Der foreligger et omfattende skriftligt materiale, der beskriver anlægsarbejdet og konsekvenser ved de 3 forslag til niveaufri udfletning i Vigerslev, Valby – en tunnel, en bro og en bro med spunsvæg. Se her en kort gennemgang af projektet, eller den komplete redegørelse fra Banedanmark – 3 løsningsforslag, anlægsarbejdet, miljøredegørelser, etc. Samt en rapport med billeder af bro og tunnelprojekt.

Tunnelen er ikke interessant, den er lange dyrere (ca. 1 milliard kr.), den tager meget længere tid at etablere og konsekvenserne ved anlægsarbejdet for miljøet, dyrelivet, nedrivning af ca. 50 kolonihavehuse, etc. er langt større end de fordele, der måtte være ved en jernbanebro.

Støj er en anke i forhold til broløsningen (der koster kr. 350 mill. kr.) – men målinger godtgør, at støjen ikke øges væsentlig, da både støjværn og nye bremser på togene reducerer disse gener. Borgerne i Vigerslev er vant til tog-trafikken i området. S-togets linje ”F” og godsbanen opdeler allerede nu området med bro over Vigerslev Allé.

2 centrale spørgsmål med konsekvenser for kvarteret
Der er 2 spørgsmål i broprojektet, som har seriøse konsekvenser for borgere i Vigerslev og som kan løses fornuftigt med politisk vilje. Det drejer sig om valget af spunsvæg eller dæmning ved anlæg af banen, og hvilke krav man vil stille til banen langs Grønttorvet, dem man stiller som nabo til industri eller til boligområde.

Spunsvæg i stedet for dæmning vil med begrænset merudgift sikre kun få kolonihaver nedlægges.
På vestsiden af Vigerslev Allé vil anlægsarbejdet få konsekvenser for et større antal kolonihaver såfremt banen udføres som dæmning. En dæmning kræver et større arealbehov og det forventes at ca. 20 kolonihavehuse skal nedrives. Det er muligt, at reducere arealbehovet væsentlig, såfremt der etableres en spuns mellem banen og kolonihavehusene. Således vil ingen kolonihavehuse skulle nedrives. Merudgiften er på ca. 10-15 mio. kr.

Grønttorvet – industri i dag, men boliger i morgen.
Grønttorvet står for at lukke ned i 2015 og der skal udarbejdes en lokalplan for området. Denne er allerede i gang og målsætningen er at etablere et rekreativt boligområde, hvor der er plads til mindre erhverv, evt. en ny skole, m.m.

Banedanmark skal efter loven tage hensyn til allerede eksisterende byggeri og borgere. Dvs. hensyn i anlægsfasen men også, at borgere skærmes og skånes for støj og andet fra jernbanen, når projektet står færdigt. Men efter anlægsloven behøver man ikke tage hensyn til endnu ikke opført byggeri.

Banedanmark behøver derfor ikke indtænke støjhensyn eller æstetiske hensyn af broens udformning. Dette er frustrerende i og med, at Grønttorvets grund mister værdi. Broens højde på 8 m er væsentlig og dominerende i landskabet.

Når der skal bygges boliger på det nye Grønttorv vil en 8 m stor grå kolos af en jernbane og bro ikke fordre til et byggeri, der tiltrækker økonomisk stærke borgere – tværtimod vil det blive socialt boligbyggeri og kun borgere på overførselsindkomster vil kunne presses til at bo op af banen. Jeg underkender ikke socialt boligbyggeri, men min anke er, at Vigerslev i forvejen er hårdt presset og den oprindelige tanke med Grønttorvet var, at der skulle skabes en balance af borgere i Vigerslev til glæde for alle.

Det vil naturligvis også give enten dårligere livskvalitet for de borgere som kommer til at bo opad en bane, som ikke er til beregnet hertil. Eller en senere merudgift for at tilpasse banen til at løbe langs et boligområde. Hvilket alt andet lige må være dyrere og mere tidskrævende end hvis det indtænkes i det oprindelige anlæg af banen.

Fremsynet er begrænset med denne løsning – ikke i forhold til at jernbanetrafikken skal fungere optimalt, der er det dejligt at se, at broen ventes færdig samtidig med Ringstedbanen – det er god planlægning ud i fremtiden. Men for borgerne i Vigerslev er det en væsentlig anke, hvis politikerne ikke tænker lidt ind i fremtiden og insisterer på broens æstetiske udformning skal løfte området og ikke som nu mase kvarteret yderligere.

1

Oplevelser og skuffelser fra borgermøde om Enghavebrygge

10671500_10205009117098109_8739056517385702021_n

Stort fremmøde til borgermødet om Enghavebrygge. Mange havde ikke inden borgermødet været opmærksomme på planerne. Efter indledende præsentationer om konsekvenserne for husbåde, roere, og København som en grøn og bæredygtig by (lægger dem op når jeg modtager dem), havde vi en debat med panelet af politikere, som havde modet til at stille op. Tak for det.

Oplæggene bar præg af stor skuffelse over den manglende helhedstænkning i Københavns Havn. Der bygges og bygges. Selvom der er grunde andre steder i byen. Selvom det er langs Damhussøen, at boligerne er dyre i Vanløse, så er det ikke kun derfor vi skal bygge boliger i havnen. Alle var enige om boliger langs havnen, men ikke ude i havnen. Behov for et åndehul for Vesterbro. Behov for reel adgang til vandet. Behov for plads hvor livet kan udfolde sig. Morten Kabell påstod, at hvis ikke man bygger tæt, så får man ikke en levende by. Kabell glemte bare, at liv kræver plads i byen, og grunde til at opholde sig et sted.

Jeg var insisterende og tidlig nok til at stille nogle af de første spørgsmål: Hvorfor ikke afvente VVM’en? Hvordan vil man sikre rekreative områder, som offentligheden reelt har adgang til? Hvis man ser på cykling ned mod og langs Kalvebodbrygge er det muligt, men hverken nemt at finde eller særligt direkte.

Kun spørgsmålet om timing mht. VVM og lokalplan blev besvaret med et luftigt løfte, om at lokalplanen skal tilpasses VVM’en hvis den kræver det.

Mangel på visioner – det vi bygger skal stå til de næste 3 generationer
Peter Vogelius, by- og socialgeograf, spurgte det gode spørgsmål hvornår fik vi sidst en stor park i København? Vi bygger og bygger, men mangler byplanlægning i København. Som Knud Erik Hansen beskrev det, der projektplanlægges men der byplanlægges ikke. Frank Jensens visioner vil det gode hverdagsliv og livskvalitet undtagen ser det ud som om, når det går imod By og Havns investeringer. Kun til valgbrochuren trækkes visionerne frem om det nære gode liv. På Enghavebrygge er det glemt. Virker til at By og Havn med ex-Overborgmester Kramer har gevaldig klemme på Københavns Kommune. Penge fra investorer og ikke helhedsorienteret udvikling af byen er i fokus.

Socialdemokraten Jakob Hougaard ønsker ikke at lave om på 2002 havneplanen, men han og Kabell lover at lave lokalplan om hvis det kræves af VVM

Jakob Hougaard fra Socialdemokratiet lytter ikke. Han havde besluttet sig for kanalbyen i 2002, måske på studieturen til Amsterdam. Hougaard nægter at lave den planlagte kanalby om på Enghavebrygge. Nu skal det bare bygges.

Imens sælges lejlighederne i Enghavebrygge. Jeg er enig med Morten Kabell det er dumt at Enghavebrygge projektet er begyndt at sælge lejligheder. Men jeg tror dog ikke helt på at de ikke har fået en form for garanti for at de bliver bygget.

En dame fra publikum fortalte, at hun havde konfronteret ham med at han allerede havde besluttet sig inden borgermødet. Svaret var ja da I siger jo hele tiden det samme. Tænk hvis der også blev lyttet lidt. Der er sket meget i byen siden 2002. Hvorfor ikke lære af erfaringerne?

Borgermøde uden politikkerne lytter. Grobund for politikerlede og skuffelse
Når mere end 100 mennesker organiserer og inviterer til et borgermøde, og politikerne ikke lytter, men bare siger der skal bygges boliger og det er deres vej eller ingenting. Det giver en enorm grobund for politikerlede og skuffelse,

Jakob Næsager (C) stillede et godt spørgsmål til kviksølvindholdet i havnen, hvis man graver op til Enghavebrygge. Sojakagefabrikken ovre på Islandsbryggesiden af havnen havde jo udledt kviksølv i havnen i mange år. Det ligger nu nede i slammet. Hvad sker der når man begynder at grave?

Ingen på borgermødet i aftes var i mod udvikling af området ved Enghavebrygge. Det skal bare ske på en måde, så Vesterbro får et åndehul. Det skal ske så vi kan komme ned til vandet og have plads til at være. Det skal ske på en måde så roere og kajakker får mulighed for at bruge havnen.

De eneste konkrete var dem med spørgsmålene. Dem med løfterne var luftige og vage.

Mediedækning af borgermødet
TV2 Lorry kom ud til borgermødet og bragte 2 indslag i 19:30 avisen og kl. 22:20 avisen

0

Hvem har du kysset i din gadedør? Nej til videoovervågning i porten.

Nu er overvågningen ved at komme helt ind i gården hos min andelsforening. Jeg fik i sidste uge et brev fra administratoren af min andelsforening. Bestyrelsen og viceværten have sat videokameraer op i porten for “at sikre beboerne bedre og mindske hærværk og skader på forenings bygningsdele, samt forhindre uvedkommende færdsel i gården.”

Jeg håber det ekstraordinære bestyrelsesmøde vil nedstemme forslaget. Jeg har ikke lyst til at nogen skal filme hvem jeg har kysset i min gadedør, selvom jeg ikke hedder Ann-Mari.

Jeg mener, det er helt unødvendigt at opsætte videokameraer. Gården er ganske tryg. Ja dørpumpen går i stykker en gang i mellem når folk sparker døren op. Det kan repareres og jeg har ikke lyst til at betale med indskrænkelse af mit privatliv for at viceværten har en opgave mindre.

Vi skal ikke i foreningen bruge penge på at overvåge hinanden. Det er vil virke ødelæggende for sammenhold og ansvarsfølelse i ejendommen. Da orden og ordentlig opførsel pludseligt bliver manden bag kameraets ansvar og ikke vores fælles. Vores samfund og fællesskaber skabes ikke af sig selv, men ved at vi konstant holder det vedlige.

0

DSB og DB lukker nattog fra København. Politikerne har svigtet grøn transport.

Luksuskupe, men ikke så langt fra couchette typen.

Luksuskupe, men ikke så langt fra couchette typen.

Europas politikere har opgivet jernbanedriften udover i skåltalerne.
For 5 år siden rejste en delegation af 500 politikere og klimaforhandlere fra hele verden med tog til COP15 klimatopmødet i København. I dag, har de glemt deres gode intentioner og mange løfter.

Nattogslinjerne er de seneste år blevet lukket ned linje for linje. Ikke mere nattog fra Paris til Madrid. Ikke mere nattog fra Paris til Rom. Politikerne i EU siger de vil have os til at tage toget. Men de gør ikke meget for at vi kan bruge tog som et alternativ til flyet.

Vores egen Magnus Heunicke, pendlernes ven, har svært ved at se skinnerne hvis ikke de ligger i Danmark. Selv Öresundstoget har han ikke lyst til at sikre. Hvis der er problemer med forsinkelser fra Sverige, så standser vi bare den del af linjen. I stedet for at stille krav til at have rettidige tog fra Sverige, så taler han om elge på sporerne, som han dog måtte trække tilbage efterfølgende.

Dette er ikke det sidste nattog fra København!
Allerede nu er der mange grunde til ikke at ville flyve: udledning af CO2, graviditet, flyskræk, sygdom, meget bagage eller hvis man rejser med børn.

Men hvis vi skal reducere CO2 udledningen fra transport, så skal vi reducere anvendelsen af fly når der er alternative. Det er nemt at elektrificere tog. De fleste er det allerede. Det er meget svært at gøre det samme med fly.

Det tager for lang tid at tage toget på tværs af Europa, hvis man skal bruge dagtimerne. Men nattetimerne kan man godt bruge. Og ankomme veludhvilket i stedet for at stå op før en vis herre får sko på. Derfor er det så vigtigt at bevare nattogene, så vi kan rejse på tværs af Europa med tog.

Det er nødvendigt for at leve op til vores egne netop vedtagne mål for CO2 reduktion og vedvarende energi.

Brug for politisk handling, nationalt og europæisk.
Vi skal se på vilkårene for togdriften i Europa, som er ved at blive udkonkurreret af lavprisflyselskaber, som hverken har overenskomster eller betaler de grønne afgifter, som pålægges togene. Desuden er togene siden 2000 blevet pålagt afgifter for adgang til spor, når de kører over grænserne.

Hvis ikke der bliver stillet krav om at åbne for adgang til data om togafgange. Til ordentlig jernbanedrift også på tværs af grænser. Til samarbejde og ikke modarbejde mellem jernbaneselskaber.

Selvopfyldende profeti – Togselskaberne har ikke prioriteret nattog og så undrer de sig over faldende passagerer tal?

Togselskaberne har i mange år forringet nattogene det gælder rejseoplevelsen, det gælder rettidighed og det gælder mulighederne for nemt at bestille billet.

Der er ikke blevet investeret i nye tog og serviceniveauet er faldet. Paris-Berlin havde ved lanceringen i 2000 restaurationsvogn, hvor maden blev tilberedt i toget. Nu kan man købe mikrobølgevarmet mad til at spise på skødet, som i flyene. Læs mere hos Philip Oltermann i Guardians artikel fra september.

Nattog er ikke kun for turister. Hvis vi ser på strømmen af embedsmænd mellem Bruxelles og København – fly eller tog?

Nattog har længe været populært for turister, da de giver mulighed for at bruge natten til at rejse i stedet for dag. Men det er ikke kun en transportform for turister.

Tusinder af danske embedsmænd, politikere, forretningsmænd og lobbyister tager tidlige morgenfly til hovedstæder i Europa. Som ansat i Udenrigsministeriet har jeg tit dækket møder i Bruxelles. Det samme gør tusinder af danske embedsmænd fra ministerier, styrelser, kommuner og regioner. Der er ikke penge til overnatninger. Derfor kan man hverken tage afsted dagen før eller blive til dagen efter. Der er både morgen og aftenfly. Mellem København og Bruxelles kan man tage et fly kl. 6.35 (nu 6.50) og et fly retur kl. 20.50.

Hvis man bor centralt i København eller tæt ved en station til toget til stationen er det ikke noget problem at komme til lufthavnen på det tidspunkt af morgenen. Men for mange betyder det at man står op kl. 5 om morgenen for at tage en taxa til lufthavnen – og først kommer hjem sent samme aften.

Det betyder 2 ødelagte aftener/nætter/morgener alligevel. Hvad om man kunne tage et nattog fra København tidligt på aftenen og ankomme næste morgen i Bruxelles kl. 8.30? Det var lige ved at man kunne gøre det. Men der var ingen der stillede krav og togselskaberne har ikke prioriteret nattogene.

Hvad kan du gøre?

Kom i aften kl. 18.15 på Københavns Hovedbanegård og tag afsked med det sidste nattog fra København i denne omgang.

Følg med på den europæiske kampagne for at redde nattogene: Save The Night Train.

Læg pres på danske og europæiske politikere for at sikre grøn transport. Det betyder regulering af togmarkedet, så der bliver fri konkurrence over grænserne og sådan tog kan får mulighed for konkurrere mod fly.

0

Kandidat til at blive folketingskandidat.

4-007
Jeg var opstillet til Europaparlamentet i foråret, hvor jeg fik 10.412 personlige stemmer. Efter en lang sommer med overvejelser om min rolle i politik har jeg besluttet, at jeg har appetit og mod på mere. Jeg mener, at jeg kan gøre en forskel som Folketingskandidat og som medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Jeg vil gerne have mulighed for direkte at gøre en forskel. Jeg vil fremtidssikre Danmark og sørge for at vi husker at vi er en del af verden omkring os. Vores rettigheder skal beskyttes online, digitalt og uanset hvem vi elsker, hvad vi tror på eller hvordan vi ser ud.

Hvem er jeg?
34 år gammel. Boet på Vesterbro siden 2005 med 5 år i Frankrig og UK. Jurist fra 2005 i Udenrigsministeriet. Har været udsendt på ambassaden i London i 3 år og læst på den franske administrationsskole i halvandet år. Se mere på hvem er jeg.

Hvad vil jeg kæmpe for i Folketinget?

Et digitalt Danmark. Et åbent og frit internet. Ingen masseovervågning.
Et skarpt fokus på digitale rettigheder og at vi tænker nyt når vi tænker digitalt. Ikke bare sættes strøm til papir. Samfundet forandres og vi skal investere i fremtiden, ikke i fortiden, men reguleringen har ikke fuldt med. Digitale rettigheder er vore dages frihedsrettigheder. Fordi masseovervågning er teknisk muligt betyder det ikke, at det skal accepteres. Den grundlæggende rettighed til et privatliv skal beskyttes. Bedre kontrol med efterretningstjenesterne og deres samarbejde med andre landes efterretningstjenester.

Digitalisering og internettet giver muligheder for åbenhed, innovation og vækst. Vi skal i front på forskning, udvikling og digitale forretningsmuligheder. Internetøkonomiens enorme potentiale skal udnyttes. Vi kan dele og forbruge på nye måder. Deleøkonomien giver mulighed for nytænkning og mindre ressourceforbrug. Men også risiko for manglende moms og skat, urimelige arbejdsforhold, og usikre forbrugerrettigheder . Vi skal tage vores nye verden alvorligt. Derfor skal vi regulere, men ikke forbyde.

Ligestilling og lige rettigheder for alle. Uanset hvem vi er og hvem vi elsker.
Lige rettigheder uanset hvem vi elsker, hvordan vi er, som person, familie eller hvilken baggrund vi har. Andre valg end flertallets skal være mulige, accepterede og gives lige rettigheder. Vi gør forsat forskel både privat og i arbejdssituationer. Vi skal sikre lige muligheder for alle. Barsel er ikke kun familiepolitik, men ligestilling og arbejdsmarkedspolitik. Mere lige fordeling af barsel mellem forældrene er godt for alle. Vigtigere end lidt færre fridage til os alle eller mindre barsel til mødrene. Der skal stilles ens krav og gives lige rettigheder til os alle. Debatten om “danskhed” gør ondt og skræmmer. Hvor går grænsen? Hvor ens skal vi være. Fokus på muslimer, pakistanere, somaliere eller jøder gør os blinde for de reelle problemer i stedet for at takle dem. Kriminalitet, sociale problemer og social tvang afhænger ikke af hudfarve, etnicitet eller religion.

Danmark er en del af verden og mere end nogensinde hører vi til i Europa
De fleste udfordringer, som vi står overfor i dag kan kun reelt løses på europæisk niveau. Vejen til en bæredygtig og sikrere verden går gennem EU. Flygtninge som drukner i Middelhavet eller som smugles til Danmark på vej til Sverige. Dem hjælper vi gennem et ansvarligt EU, hvor vi solidarisk finder en fælles løsning. Bæredygtig grøn transport kræver krav til investeringer og til reel konkurrence, ikke bare i Danmark men på tværs af Europa. Energi baseret på vedvarende energi i Europa kræver ambitioner, samarbejde og forbindelser på tværs af EU. Den regulering som besluttes ”nede i EU” har Folketinget været med til at beslutte gennem regeringen. Derfor vil jeg sikre mere styr på hvad vi giver regeringen mandat til at beslutte med de andre EU lande på vores alles vegne.

Hvor lang tid medlem og hvorfor Radikale Venstre?
Jeg meldte mig ind i det Radikale Venstre i 2012, da jeg vendte tilbage til Danmark. Jeg ville være med til at udvikle politikken og deltage. For mig er det vigtigt, at Radikale Venstre er et parti, som jeg kan stole på, særligt hvordan vi behandler andre mennesker. Menneskerettigheder og udlændingedebatten har været nøglepunkterne i mit valg af politisk parti. Et parti, hvor det økonomiske er et redskab til at løfte det sociale og det grønne. Siden 2013 har jeg deltaget jævnligt i Radikale Venstres Hovedbestyrelse. Her debatterer og udfordrer vi hinanden og vores folketingsmedlemmer. Min tid i Hovedbestyrelsen har lært mig en masse om forhandlingerne bag facaden, de aktive Radikale og Radikale Venstre som parti. Jeg er blevet bekræftet i mit valg af parti, også når det kræver kompromiser at sidde i regering. Uanset så gennemfører vi bedre Radikal politik i regering end i opposition.

Valgkamp II: erfaring, digital og med dig

Valgkampen er allerede startet. Valgkampen til Europaparlamentet gav mig stor erfaring med at køre en kampagne, med at inspirere frivillige, få kontakt til medier og lave valgarrangementer. En effektiv kampagne kræver en kampagneleder og -gruppe på 5-10 personer, men ikke 50-100. Jeg vil kunne trække på mange af de personer, som hjalp under min EP-kampagne i foråret.

Jeg fik stor synlighed og meget direkte dialog gennem min hjemmeside, blog og sociale medier. Jeg vil fortsætte med at være stærkt tilstede på digitalt. Det kræver mere end at lave opslag på Facebook, og mere end en visitkorthjemmeside. Man kan målrette bedre, men komme i dialog med folk på samme måde som på gaden eller i døren. Dialogen – det er det vigtige for mig som politiker.

Fysisk tilstedeværelse er vigtig. Jeg ved, at eksempelvis plakater virker. Særligt med klare budskabet. Derfor vil jeg gøre en særlig indsats med plakater. Desuden kan jeg lide at komme ud og tale med folk og vil derfor gerne være fysisk tilstede. I byrummet, ude for at ringe på døre, hjemme hos dig og til lokale arrangementer.

En vigtig valgkamp står foran os
I valgkampen står vi overfor en kæmpe udfordring, som det lille regeringsparti. Men vi skal ud og vinde valget. Vi skal sikre de projekter vi måtte tilsidesætte på grund af den økonomiske krise og de økonomiske tømmermænd efter den forrige regering. Vi skal sikre retten til at være forskellige i et åbent samfund åbent mod verden. Jeg vil deltage aktivt og tror på jeg kan gøre en forskel som folketingskandidat – og som medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Jeg håber du vil give mig din støtte. Valgkampen er i gang.