Erklæring af interesser

[Denne side er opdateret den 20. marts 2019 og opdateres ikke længere. I kan se en opdateret opgørelse under om mig.]

I har som vælgere krav på at vide, hvem jeg arbejder for og har forbindelser eller kontakter med.

Kontakter

Jeg vil lave blogindlæg med ugentlige intervaller om, hvem jeg har mødt. I finder dem under kategorien Karens KontakterJeg starter fra juni 2013, da det er lige så relevant som kandidat, som hvis jeg bliver valgt og kommer til at sidde og varetage jeres interesser.

[Her må jeg indrømme at have fejlet, har ikke fået skrevet blogindlæg om det løbende, men I kan se hvem jeg har mødtes med løbende på Twitter, Facebook og Instagram. God teknisk løsning modtages med kyshånd. (Karen 27. maj 2015)]

Arbejde

Jeg arbejder for øjeblikket ikke, men jeg har tidligere arbejdet hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Udenrigsministeriet.

Jeg har været i praktik hos Danmarks Faste Repræsentation ved den Europæiske Union og hos Den juridiske tjeneste i Europa-Kommissionen

Jeg har som studerende arbejdet hos Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, AK Techhotel, Vikarbureau Temp-Team (hos GN Store Nord), Gentofte Børnevenner, Bladkompagniet,  Advokaterne Ny Vestergade 17, Gentoftebageren

Medlemskaber og støtte til organsiationer

Jeg er medlem af: Radikale Venstre, Radikal Ungdom, Europabevægelsen, Mellemfolkeligt Samvirke, og Dansk Kvindesamfund; Danmarks Naturfredningsforening, Transparency International Danmark.

Jeg giver penge på fast basis til: Dansk Røde Kors, Mødrehjælpen,  og Mellemfolkeligt Samvirke.

Økonomiske interesser

Jeg har økonomiske interesser i følgende firmaer:

A.P.M MærskCarlsbergFLSmidth & Co.GyldendalJyske BankNordea Bank, Novo NordiskNovozymesNy Kalkbrænderi, NKT Holding, Royal Unibrew, Ø.K., Nokia, AarhusKarlshamn, Apple Inc. og Google. Siden 2018 også aktier i Siemens og Amazon DE.

Jeg har tidligere haft aktier i Danske Bank, og nogle BRFkredit-obligationer.

Jeg har en sygeforsikring hos Danmark.

Karen på Twitter