København blev en anden – både større og mindre – da Kyssebroen kyssede

København blev en anden – både større og mindre – da Kyssebroen kyssede. 

Det København vi vågnede op i den 8. juli 2016 var ikke det samme København, som vi stod op til dagen før. Kyssebroen er blevet færdig og forbinder Nyhavn med Christianshavn. Vi har også fået en ny plads, Ofelia Plads, lige ned til vandet foran Skuespilhuset modsat Papirøen.

Vi kommer til at bruge byen helt anerledes end før. På måder, som vi kun kan undervurdere i dag. Bryggebroen, der stod færdig i 2006 har radikalt forandre Islands Brygge til at være hele Københavns lege- og badeplads. På samme måde vil enden af Nyhavn og enden af Strandgade blive til hele Københavns. Vi kommer til at gå og cykle rundt i de områder, der før var forbeholdt Oslofærgen, papirfolket og forsvaret.

Nu er ikke det ikke tid til at spille hasard med cyklisternes sikkerhed.

Vi vil komme cyklende fra hele byen til ”Københavns nye kulturscene, for at sidde med vores udkårne og se ud over vandet fra Kyssetrappen, lade børnene lege, mens solen slår smut over vandet, eller hoppe i vandet med en kajak. Vi vil cykle gennem centrum af byen, krydse broen og Christiania for at nå frem til Amagerstrand, hurtigere end du vil kunne nå at skrive Charlottenlund Fort eller Bellevue.

Det vil give et stigende – ikke faldende – behov for at beskytte bløde trafikanter – derfor skal højresvingsbanen på Bredgade ved Sankt Annæ Plads bevares.  Men Trafik og Miljøborgmester Morten Kabell har hastebehandlet en misforstået detalje fra budgetaftalen. En økonomisk detalje, men stor effekt for de bløde trafikanter. Derfor skulle Lokaludvalget bestemt have været hørt. Københavns kommune skal vælger cyklerne og de gående fremfor bilerne i ”verdens bedste cykelby”.

Kategori: ,

Efterlad en kommentar