“Vi skal se vores arbejdsliv som en ting, der bølger langt mere op og ned. Hvor man giver den en skalle, når man har tiden til det og skruer ned for blusset i andre perioder.” Karen Lumholdt til Berlingske. Jeg er helt enig i mange af Karens pointer, lidt mindre enig i det lidt konservative fokus på familierne.

Vi har brug for at nytænke arbejde og arbejdsliv, men det skal tænkes nyt udover timetal og børnepasning.

Arbejdsdag er i mange fag ikke længere gamle industrijobs – hvor man stempler ind og ud på faste tidspunkter. Nu er vi er på arbejdsmarkedet i meget længere tid og kan være det i længere tid da bedre sundhed og maskiner, som gør mange job mindre fysisk krævende gør at vi kan være på “arbejdsmarkedet” i optil 60 år.

Så hvordan mange mange år af vores liv se ud? Hvordan skal vi sikre at vi lever livet – også mens vi arbejder? Livet skal ikke vente til vi når pensionen, men det skal leves nu og hele tiden. Karriere skal ikke ses en rejse i en retning opad, men også en rejse til siderne. Hvordan sørger vi får at der bliver plads til at arbejde mindre i nogle år uden at (især kvindernes) karriere bliver lagt i ruiner? Og det handler ikke kun om børnefamilierne. Man har ligeså legitime krav på at have tid til et liv, interesser og forpligtelser udenfor arbejdspladsen hvis man ikke har børn.