De danske vælgere er ikke dumme. Så lad være med at tale til dem som om de er det. Denne afstemning om omlægning af retsforbeholdet den 3. december er vigtig. For vigtig til ikke at blive taget alvorligt.

Jeg krummer tæer, når jeg ser kampagnerne fra partierne, som er med i aftalen om omlægning af det danske forbehold til en tilvalgsordning: “Dit ja handler om at bekæmpe børnelokkere, kriminelle og mafia.” “Danmark vil blive et åndehul for kriminelle hvis ikke du stemmer ja. “Hvis ikke du stemmer ja, så styrter Kronborg i grus”. “Hvis ikke du stemmer ja, så støtter du kvindehandel”. “Hvis ikke du stemmer ja, så dør baby”, “… så dør en killing”, “…så falder vingerne af en engel”.

*[18.50; 11/11 2015. jeg har indsat ” ” for at gøre tydeligt det ikke er jeg det siger det]*

Det er en afstemning om hvordan Danmark skal være med i Europa. Vi kommer ikke til at være i hjertet af i Europa de næste mange år. Europa kører allerede i flere hastigheder. Danmark er ikke i Formel 1 sammen med Luxembourg og Tyskland. Men der er ikke nogen grund til at gøre det mere besværligt for Danmark at være med til de ting, som vi gerne vil være med til.

Det danske forbehold stammer tilbage fra da Holger og konen sagde nej til Unionen. Siden er kvinderne kommet frem i første række i dansk politik. Siden er EU vokset fra kun 12 lande til 28 lande. Siden har vi set behov for, at EU ikke kan splittes på sikkerhedspolitik og retspolitik. Siden har vi fået en helt ny traktat.

Vi skal have opdateret det danske retsforbehold. Det gamle peger tilbage på en traktat, som ikke længere eksisterer. Med 28 lande har vi set behov for at arbejde tættere sammen, i 1996 på det civilretlige område og fra 2007 på det strafferetlige område. For at bevare det danske forbehold har Danmark fået lov til at lave det om til den slags forbehold som UK og Irland har. Hvor man giver Danmark lov til vælge om man vil være med i retsakterne et for et. Vi bevarer vores forbehold men hvor Danmark selv får lov til at bestemme. Fremfor vi skal være afhængige af Kommissionen skal sige ja, så får vi selv lov til at vælge til eller fra.

Det er ikke alene en afstemning om Europol. Det er en afstemning om Danmark skal have lov til at være med når alle de andre lande laver aftaler. Aftaler, som kommer til at betyde hvilke vilkår som danske virksomheder skal handle under. Aftaler, som kommer til at betyde, at min venindes datter, som har levet sine 2 første år i Bonn med sin danske mor og sin spanske far, vil vide med sikkerhed hvilke regler der gælder, hvis det skulle ske at hendes forældre skal skilles, når hendes forældre en gang om mange mange år dør. Det vil give hendes mor ro. Magteliten – både den politiske og økonomiske – skal nok vide at hytte deres, men for alle andre har vi bruge for fælles regler.

Det er også en afstemning om hvilket Europa vi vil have. Et nej den 3. december, så vil Danmark i større større grad ligge, som en satellit i EU’s periferi. Danmark vil i mindre og mindre grad være med til de fælles løsninger. Til skade for danske borgere og virksomheder, som ønsker at leve udover Danmarks grænser. Det vil også være til skade for ofrene for kriminalitet, men det er ikke kun det, som det handler om.