Mediers klik-liderlighed giver kræft hos unge kvinder

Politiken bringer et debatindlæg om videnskabelige overvejelser uden at tjekke videnskaben i indlægget. Tænk på hvor mange der kommer til at dø unødvendigt af kræft fordi medierne synes et hundeslagsmål mellem for og imod er vigtigere end at bringe nyheder og information. Vacciner er blevet gjort til en politisk kampplads mellem den etablerede videnskab og dem, der hellere vil tvivle på systemet, industrien og “eliten”, men det kan vi ikke være bekendt!

Tænk om man kunne få en vaccine mod forkølelsessår? HPV-vaccinen vaccinerer dig om kønsvorter, som efter de er væk kan ende med at give dig kræft… Kræft i livmoderhals, mund og hals samt endetarm. Det er ikke sjovt selv hvis man overlever det.

Vi har en vaccine mod kræft. Er det ikke fantastisk! Jeg vil arbejde for at staten betaler ikke kun for at piger bliver vaccineret, men også drenge.

Få dine børn – både piger (og drenge hvis du har råd) vaccineret. Tag til din læge og få dig selv vaccineret, hvis du har råd til det! Jeg gjorde det i 2007, da den kom på markedet i Danmark, læs mere hos WHO, og gør det nok igen, da de nye vacciner dækker flere typer af HPV end den gamle, som jeg fik. På trods af, at det er imod de statslige anbefalinger om kun at give vaccinen til kvinder under 26 år: I Danmark tilrådes vaccination af 12 årige piger (før sexuel debut). Vaccinen er indregistreret til brug i aldersgruppen 9-26 år.

Du kan læse meget mere om HPV-vaccine debatten ovre på scienceblog.dk, hvor Stinus Lindgren skriver jævnligt om emner. Du kan se et overblik over alle indlæg på ScienceBlog.dk, der omhandler vacciner. Indlæggene er beskrevet med en kort tekst og opdelt i generelle indlæg og specifikt om HPV-vaccinen. Listen vil blive opdateret, efterhånden som vi skriver nye indlæg om emnet.

Kategori:

Efterlad en kommentar