Det var en gang i vinter eller det tidligere forår. Det var i hvert fald koldt nok til at man havde jakke på. Sådan en aften tog jeg toget fra Hamborg. Jeg skulle hjem.

En ung mand spurgte til sin billet til sin medpassager. Hvordan skulle han komme til Malmø? Var han på det rigtige tog? Sad han det rigtige sted? Hende, som sad ved siden af forklarede tålmodigt.

Jeg sad og læste eller var på nettet indtil vi nåede færgen. Toget kørte på færgen Rødby-Puttgarten. Vi skulle op. Som man nu skal når man kører med tog, som kan køre på færger, mens de sejler fra et land til et andet.

Vi begyndte at pakke os sammen for at gå op og få lidt frisk luft, for at få den ene pakke billige cigaretter, eller den ene kop færgekaffe på de 45 minutter som overfarten varer. Den unge mand blev siddende. Så forvirret på de mange mennesker, som rejste sig selvom vi ikke var nået frem nogen steder.

Jeg forklarede, at vi skulle op. Han tog sin lille taske med. Sådan en hvor der kunne lægges en bærbar-computer i. Den lille taske var let. Der var ikke en computer i. Den unge mand havde en strikket pullover over sin skjorte men ingen jakke. Det var ellers koldt nok til at man have jakke på den aften.

Vi gik ud af toget. Hen langs toget. Hen til døren med den store sorte knap. Opad den smalle trappe forbi bildækkene. Op til færgekaffen og de billige cigaretter.

Hvor kommer du fra? Eritrea. Asmara? Spurgte jeg. Ja kender du Asmara? Ja lidt. Havde besøgt Eritrea for mange år siden.

Jeg hedder Karen. Hvad hedder du? Mewael tror jeg, han svarede.

Vi gik op sammen til den øverste etage og jeg spurgte om han ville sidde med mig. Jeg gik ned og købte to kopper færgekaffe, et stykke wienerbrød og noget chokolade. Gav ham den ene kaffe og det halve stykke wienerbrød og nødede ham til at tage noget chokolade.

Færgen kom i havn og vi gik ned til vores pladser. Da vi kom til København stod vi af jeg tog hjem til min lejlighed på Vesterbro. Han gik over til det ventende Øresundstog.

Siden har jeg mødt mange på København Hovedbanegård med lidt for lidt tøj, med lidt for lidt bagage i forhold til hvor uvante de bevægede sig rundt. Det næste tog til Sverige? Det går fra spor 5 om 12 minutter. Ja det mod lufthavnen først og så kører det videre til Sverige.

Er jeg menneskesmugler? Forbryder. Måske. Skulle jeg sige noget? Gøre noget? Andet end hvad jeg har gjort? Nej. Flygtningene i disse dage er ikke de første. Uanset hvad disse dage bringer, så bliver de ikke de sidste, men jeg håber der snart kommer mere tryghed over deres færd gennem Europa. Det fortjener de.